Sygdom/fravær

Læs denne vejledning, og informer personalet, hvis dit barn viser tegn på øjenbetændelse.

Øjenbetændelse (conjunctivitis) er betændelse i øjets bindehinde. Bindehinden dækker ’det hvide’
af øjet og indersiden af øjenlåget.

Om smitte
Smitten overføres ved berøring og via genstande som håndklæder og legetøj. Der kan også ske
smitte gennem luften med hoste eller nys.

Om forebyggelse
Øjenbetændelse forebygges med god hygiejne. Korrekt håndhygiejne er vigtig. Udfør håndhygiejne
efter kontakt med væske fra øjnene.

Generelt udføres håndhygiejne før man skal i gang med noget rent (fx før arbejde i køkkenet,
borddækning eller udskæring af frugt), og efter man har rørt ved noget snavset. Man bør sikre sig, at
øjenbetændelse ikke spredes via vaskeklude og håndklæder.

Symptomer
Øjenbetændelse dækker over både milde og svære medicinske tilstande.

Milde tilstande
Der er to former for meget milde tilstande af øjenbetændelse, der specielt opstår hos forkølede børn.

Den første milde form ses som en mild øjenbetændelse med let rødme, tåreflåd og lidt blakket pusdannelse i øjenkrogen (’gule klatter’), mest udtalt efter søvn. Dette skyldes tilstopning af
tårekanalen på grund af hævede slimhinder. Børn med denne form for øjenbetændelse må gerne
komme i institution.

Den anden milde form for øjenbetændelse skyldes nogle virus, der kun er lidt smitsomme.

Symptomerne ved denne form for øjenbetændelse er ikke ret udtalte, og almentilstanden er ikke
påvirket. Antibiotika har ingen virkning. Børn med denne form for øjnebetændelse må gerne
komme i institution.

Begge disse to former for øjenbetændelse er meget almindelige, og næsten alle børn oplever det.

Hvis problemerne varer i mere end en uge, skal barnet ses af en læge, der skal tage stilling til videre
behandling og forholdsregler.

Øjenbetændelse 2

Svære tilstande
I sjældne tilfælde kan der være tale om en sværere form for øjenbetændelse, der enten kan være
forårsaget af visse virus eller af bakterier. I disse tilfælde driver øjet med pus, og der er rødme
og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øjenlågene.

Barnet oplever
tørhedsfornemmelse, svie og brænden i øjet, og undertiden lysskyhed og tåreflåd. Almentilstanden
kan være påvirket.

Denne form for øjenbetændelse er meget smitsom, og barnet må ikke komme i institution.
Tilstanden kræver lægebehandling.

Behandling
Ved alle former for øjenbetændelse skal man være meget omhyggelig med oprensning af øjnene
for ikke at sprede smitten fra det ene øje til det andet. Man bør udføre håndhygiejne før og efter
behandling af øjnene, i form af grundig håndvask og/eller hånddesinfektion.

Et stykke vat vædes med lunkent vand for at fjerne pusset. Bevægelsen er indefra og ud. Man må
ikke bruge det samme vat til begge øjne.

Gule klatter i øjnene på grund af forkølelse og de lette virusinfektioner kræver ikke behandling,
da de kun giver lette gener, og antibiotika er uvirksomt på disse virus. Oprensning af øjnene er
tilstrækkeligt for at mindske symptomerne.
Barnet bør ses af læge, hvis symptomerne ikke er
svundet i løbet af en uge.

De sværere øjenbetændelser kræver lægebehandling. Det er meget vigtigt at overholde
behandlingen, da øjenbetændelsen ellers kommer igen. Ved denne form for øjenbetændelse tager den behandlende læge stilling til, hvornår barnet må komme i institution.

Komme i institution
Børn med svær øjenbetændelse må ikke komme i institutionen:

• hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd
• hvis der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed
• hvis der er øjenbetændelse og påvirket almentilstand

Et barn med de nævnte symptomer bør undersøges af læge og evt. henvises videre til øjenlæge.

Når barnet har været i behandling mindst 2 døgn, og der ikke længere er pusflåd, lysskyhed eller
påvirket almentilstand, selv om behandlingen skal fortsætte i længere tid.

Læs denne vejledning, og informer personalet, hvis dit barn viser tegn på halsbetændelse.

Sygdommen kaldes bakteriel halsbetændelse (tonsillitis acuta) og skarlagensfeber (scarlatina).

Bakteriel halsbetændelse skyldes ofte streptokokbakterier. Nogle streptokokker laver et giftstof, der giver et karakteristisk småplettet udslæt. Ved infektion med disse streptokokker og et samtidigt udslæt kaldes tilstanden for skarlagensfeber.

Om smitte
Smitte overføres med luftvejssekret via hænder eller genstande (legetøj, dørhåndtag m.v.), der er
forurenet med luftvejssekret, eller ved dråber, der fx hostes ud i luften. Der forekommer smitte fra raske smittebærere.

Smitteperiode: Fra barnet er smittet og til 2 døgn efter opstartet behandling med penicillin.

Om forebyggelse
Undgå at luftvejssekret kommer på hænder eller ud i omgivelserne. Host eller nys derfor ikke i
hånden, men i et papirlommetørklæde eller i nødstilfælde i ærmet, efterfulgt af håndhygiejne.
Kast papirlommetørklædet væk efter brug, lad det ikke ligge fremme eller i en lomme.

Udfør håndhygiejne efter kontakt med sekret fra luftvejene.

Symptomer
Inkubationstid: 1-3 døgn.
Symptomerne er feber, synkesmerter, belægninger på mandlerne og påvirket almentilstand.

Der er hævede og ømme lymfeknuder opadtil på siden af halsen. Ved bakteriel halsbetændelse er der almindeligvis kraftigere symptomer end ved virushalsbetændelse.

Når skarlagensfeber begynder som halsbetændelse, fremkommer udslættet et par dage efter
halsbetændelsen.

Udslættet begynder på maven og breder sig derefter over hele kroppen, af og til
også til hals, arme og ben.

Ansigtet kan være blussende og tungen rød.
Udslættet viser sig som knappenålsstore røde pletter, der oftest sidder så tæt, at huden får et ensartet skarlagensrødt udseende. Huden virker ru.

Uden behandling bleger udslættet af i løbet af
1 uge. 1-2 uger efter udslættet er begyndt, kan huden skalle af på hænder og fødder. Man kan ikke få skarlagensfeber mere end én gang, men samme bakterie kan senere give infektion uden udslæt, fx halsbetændelse.
Halsbetændelse 2

Behandling
Streptokokhalsbetændelse og skarlagensfeber behandles med penicillin.

Komplikationer
En byld kan opstå bag den ene mandel, i svælget eller i lymfeknude på halsen.

Alarmerende symptomer
Vejrtræknings- eller synkebesvær. Vanskelighed ved at åbne munden.

Komme i institution
Barnet kan komme i institution 2 dage efter opstartet behandling med penicillin, såfremt barnet
er symptomfri.

Læs denne vejledning, og informer personalet, hvis dit barn viser
tegn på børneorm.

Børneorm (enterobiasis) er små orm, der lever i
tarmen. Ormene bevæger sig uden for tarmen og lægger æg ved
endetarmsåbningen.

Smitte
Æggene er meget modstandsdygtige og kan overleve i sengetøj og støv i et par uger.

Smitte sker ved, at børnene får æg i munden ved at sutte på fingre efter at have kløet sig ved endetarmsåbningen.

Smitteperiode
Man smitter fra 2 uger efter, man er blevet smittet, og indtil behandlingen er iværksat.

Forebyggelse
Konsekvent håndhygiejne efter toiletbesøg samt vask af husstandens sengetøj ved forekomst af børneorm i familien kan forebygge smitte.

Symptomer
Inkubationstid 2-6 uger.
Det eneste symptom er kløe ved endetarmsåbningen, evt. hos piger ved skridtet, mest udtalt om natten.

Ormene kan let ses på afføringen og efter sengetid på huden omkring
endetarmsåbningen. De er ca. 1 cm lange, hvide og sytrådslignende.

Behandling
Lægen kan ordinere medicin mod børneorm.

Hele husstanden bør behandles samtidigt.
Samtidig med behandlingen bør sengetøj og undertøj vaskes ved min. 60° C. Hænder
og kortklippede negle bør vaskes grundigt. Brug gerne en neglebørste.

Institution
Barnet må komme i institution uden begrænsninger

Læs denne vejledning, og informer personalet, hvis dit barn viser tegn på børnesår.

Børnesår (impetigo) er meget smitsomme sår, der skyldes bakterier (primært stafylokokker eller
streptokokker).

Om smitte
Smitte overføres med væske fra såret via hænder eller genstande. Smitte kan komme fra raske,
der bærer bakterien i næsen.

Smitstoffer (fx stafylokokker) kan overleve i miljøet, fx i møbler, sengetøj eller på legetøj meget
længe (måneder).

Smitteperiode: Så længe sårene væsker, og så længe der er skorper.

Om forebyggelse
Korrekt håndhygiejne og en god rengøringsstandard er vigtig for forebyggelsen af smittespredning.

Væske fra børnesår eller bylder er fyldt med bakterier, og da små børn ikke har forståelse for
renlighed og hele tiden vil berøre sårene, er det vigtigt at overholde reglerne for, hvornår børnene må komme i institution – også selv om børnene ikke er særlig syge.

Symptomer
Inkubationstid: Få dage.
Sårene begynder oftest som en lille rød plet, der hurtigt udvikler sig til et væskende sår, som dækkes af gullige skorper.
Sårene kan sidde overalt på huden, men er hyppigst omkring næse og mund.
Spredning til andre i familien er hyppig.

Behandling
Børnesår kræver normalt lægebehandling.

Om forholdsregler ved sygdomstilfælde
Hvis der påvises MRSA (methicillin-resistente gule stafylokokker) i en prøve fra såret, gælder særlige
regler.

Komme i institution
Børnene må ikke komme i institution, før sårene er tørret ind, og skorperne er faldet af.

Selv om der
er iværksat behandling, kan sårene godt smitte.

Børn i skolealderen kan bedre overholde renlighed i form af håndhygiejne og må derfor komme i
skole og institution, hvis sårene kan tildækkes, og hvis ikke sårene er meget udbredte.

Instruktion i
god hygiejne og hyppig håndvask kan forebygge nye udbrud.

Læs denne vejledning, og informer personalet, hvis dit barn viser tegn på diaré og opkastning.

Ved diaré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løse afføringer inden for ét
døgn. For at man kan tale om diaré skal der være sket en klar ændring af afføringens konsistens
eller hyppighed i forhold til barnets sædvanlige afføringsmønster.

Diaré kan skyldes infektioner med virus, bakterier eller parasitter. Diaré ses også ved nogle forgiftninger eller som ledsagesymptom ved andre infektioner.

Mavesmerter, opkastning og diaré kan også skyldes andre lidelser i maven.

Desuden får mindre børn ofte opkastning eller diaré ved mange sygdomme uden for mave-tarm-kanalen,
fx halsbetændelse, mellemørebetændelse og urinvejsinfektion.

Blandt spæd- og småbørn er det hyppigst virus, der er årsag til diaré. Det drejer sig især om
norovirus, der giver Roskildesyge, og rotavirus, som især er hyppige i vinterhalvåret.

VTEC (verocytotoksin-producerende E. coli) er en særlig coli-bakterie, der kan forårsage diaré
(ofte med blod i afføringen).

Få af VTEC-tilfældene kan udvikle en særlig sygdom, hæmolytiskuræmisk syndrom, som er en alvorlig tilstand med bl.a. nyresvigt. Derfor er tilfælde af VTEC
forbundet med særlige skærpede forholdsregler (se nedenfor). VTEC smitter både fra person til
person, fra visse dyr (drøvtyggere) og fra fødevarer fremstillet af oksekød eller forurenet med afføring fra drøvtyggere.

I institutioner kan der desuden forekomme sygdomsudbrud med diaré forårsaget af bakterien
Shigella og parasitten Giardia duodenalis (lamblia). Sidstnævnte kan i nogle tilfælde være årsag
til vedvarende diaréudbrud i daginstitutioner.

Om smitte
Smitte overføres med afføring og opkast via hænder, genstande eller fødevarer. Især norovirus
kan overleve lang tid på overflader og kan være vanskelig at komme af med selv ved omhyggelig
rengøring og hygiejne.

Den væsentligste smitteoverførsel i institutioner sker fra personer, der er i inkubationsperioden,
har diaré i familien, aktuelt er syge, eller er kommet for hurtigt tilbage igen i institution.

Bakterielle maveinfektioner som Salmonella og Campylobacter er som regel fødevarebårne og
ikke så smitsomme som virus.

Om forebyggelse
På grund af smitte via hænderne er god håndhygiejne, herunder efter toiletbesøg og bleskift, vigtig
for at forebygge spredning af diaré.
diaré og opkastning 2

Symptomer
Inkubationstid: Oftest et par dage.
De hyppigste symptomer på maveinfektioner er opkastning, diaré, mavesmerter og evt. feber.
Mavesmerterne er ofte turevise. Symptomerne kan variere afhængigt af årsagen. Det er ofte umuligt at afgøre årsagen alene på baggrund af symptomerne.

Behandling
Det er vigtigt, at barnet drikker rigeligt for at undgå væsketab, som er særlig udtalt, hvis der også er opkastning eller feber.

Kun i sjældne tilfælde er der grund til at give medicin for maveinfektioner,
og i så fald skal det være lægeordineret.

Om forholdsregler ved sygdomstilfælde
Lægen kontaktes:
• hvis det drejer sig om et spædbarn
• hvis der er blodig afføring eller tegn på smerter i maven
• hvis barnet er sløvt og fraværende
• hvis barnet kun drikker ganske lidt, eller hvis barnet har ingen eller få våde bleer
• hvis den påbegyndte behandling ikke virker, eller der kommer tilbagefald.

Ved visse diaré sygdomme og ophobede tilfælde kan embedslægen foranledige, at barnet (eller
personale) først må komme i institution, når personen, udover at være blevet rask, har fået testet
afføringen negativ (i to prøver). Det drejer sig især om VTEC og Shigella.

Komme i institution
Når barnet er rask og afføringen er normal. I tilfælde af Roskildesyge (norovirus) anbefales
dog 2 dage hjemme, efter at diaré og opkast er ophørt. Ved VTEC og Shigella gælder særlige
forholdsregler, se ovenfor.

Læs denne vejledning, og informer personalet, hvis dit barn viser tegn på forkølelsessår.

Forkølelsessår (herpes) er en virussygdom, der viser sig som grupper af småblærer på huden.

De fleste mennesker smittes med sygdommen allerede i barnealderen, men kun en mindre del
får symptomer.

Om smitte
Smitte overføres med væske fra blærerne, typisk via hænderne. Den hyppigste smitteoverførsel
sker fra raske smittebærere, der udskiller virus i spyttet.

Smitteperiode: Smitter fra dannelse af blærer og til blærerne er tørret ind.

Om forebyggelse
Korrekt håndhygiejne og en god rengøringsstandard er vigtig for forebyggelsen af smittespredning.
Renlighed og håndvask kan nedsætte smitteoverførsel, men denne kan dog ikke helt undgå hverken i eller uden for institution, da de fleste smittes af raske smittebærere.

Symptomer
Inkubationstid: 2-12 dage.

Oftest begynder sygdommen med rødme, prikken og kløe af huden på det sted, hvor blærerne
senere kommer frem. Efter et par dage opstår 1-2 mm store væskefyldte, tætsiddende blærer, hyppigt omkring munden.

Blærerne brister hurtigt og bliver til sår. Efter 1 uges tid tørrer udbruddet ind.
Ved det første udbrud kan der tillige være utilpashed, hævede lymfeknuder og undertiden
temperaturforhøjelse.

Mundslimhinden kan også være angrebet. Senere herpesudbrud angriber
kun huden, oftest kun på et mindre område.

Udbruddene kommer ofte igen samme sted i forbindelse med anden sygdom, og hos nogle kan
solbadning og saltvand være årsag til fornyet udbrud.

Behandling
Forløbet kan afkortes med virusdræbende midler. Når der er dannet blærer, kan man bruge en
udtørrende zinkpasta.
forkølelsessår

Komplikationer
Forkølelsessår hos et barn kan undertiden forurenes med bakterier og give anledning til børnesår.

Komme i institution
Et barn med herpesudbrud må gerne komme i institution eller skole. En undtagelse er, hvis der er
kommet infektion i forkølelsessåret.

Læs denne vejledning, og informer personalet, hvis dit barn viser tegn på hånd-, fod- og
mundsygdom.

Hånd-, fod- og mundsygdom (hand-, foot- and mouth disease) er en kortvarig virussygdom med udslæt på hud og slimhinder. Ses især hos små børn og især om sommeren. Voksne kan også smittes.

Om smitte
Smitten spredes via hænder eller genstande forurenet med luftvejssekret, afføring eller med væske fra
blærerne.

Smitten spredes som kontakt eller dråbesmitte. Ofte sker smitten fra raske smittebærere.

Symptomer
Inkubationstid: 5 dage for mundhulelæsioner og 7 dage for hudelementerne.

Sygdommen kan begynde med utilpashed og let feber, men ofte er udslættet første tegn på sygdom.
I munden og specielt på hænder og fødder opstår små røde pletter, der udvikler sig til væskefyldte
blærer. Oftest er sygdommen overstået efter 1 uges tid.

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.

Komme i institution
Når barnet er rask.

Læs denne vejledning, og informer personalet, hvis dit barn viser tegn på influenza.

Influenza er en luftvejssygdom med feber og påvirket almentilstand. Sygdommen kan skyldes
flere forskellige influenzavirus.

Influenza forekommer næsten udelukkende i vintermånederne.

Nogle år er der særligt mange tilfælde, og så taler man om en influenzaepidemi.

Om smitte
Smitte overføres med luftvejssekret via hænder eller genstande eller ved dråber, der hostes eller
nyses ud i luften.

Sygdommen er meget smitsom fra dagen inden sygdomsudbrud til 3-4 dage senere.

Om forebyggelse
God håndhygiejne og host/nys papirlommetørklæde, i nødstilfælde i ærmet, efterfulgt af håndhygiejne. Kast papirlommetørklædet væk efter brug, lad det ikke ligge fremme eller i en lomme.
Undgå at luftvejssekret kommer på hænder eller ud i omgivelserne. Udfør håndhygiejne efter kontakt med sekret fra luftvejene.

Luft ud med gennemtræk i 5-10 minutter flere gange dagligt.

Symptomer
Inkubationstid: 1-4 dage.

Oftest begynder symptomerne meget hurtigt. Der er høj feber, hovedpine, muskelsmerter og almen svækkelse, ofte ledsaget af snue, hals- og synkesmerter samt hoste.

Hos små børn kan
forkølelse medføre symptomer, der ligner influenza.

Behandling
Hos i øvrigt raske børn og unge er der oftest ingen behov for medicinsk behandling for
sygdommen.

Komme i institution
Når barnet er rask.

Læs denne vejledning, og informer personalet, hvis dit barn viser tegn på skoldkopper.

Skoldkopper (varicella) er en børnesygdom, der skyldes virus og viser sig ved blæredannelse på
huden. Helvedesild skyldes også skoldkoppevirus.

Om smitte
Smitte overføres med luftvejssekret eller væske fra blærerne (gælder også helvedesild) via hænder
eller genstande eller ved dråber, der hostes eller nyses ud i luften. Sygdommen er meget smitsom.
De tørre sårskorper smitter ikke.

Smitteperiode: Smitter fra 7 dage efter udsættelse, eller 3 døgn før udslættets frembrud.

Smitter til 5 dage efter udslættets frembrud, eller indtil der ikke er fremkommet nye blærer i
2 dage, og blærerne er tørret ind.

Om forebyggelse
God hygiejne mindsker risikoen for smitte ved berøring. Det er vigtigt, at barnet vasker hænder
og får klippet negle, for at kradsning ikke medfører en bakteriel infektion.

Børnesår er en hyppig
komplikation, men kan begrænses ved at anvende zinkliniment for at tørre blærerne og mindske
kløen.

Det er muligt at vaccinere mod skoldkopper.

Symptomer
Inkubationstid: 2-3 uger.

Sygdommen kan begynde med utilpashed og let feber, men udslættet er ofte det første sygdomstegn. Det begynder på kroppen eller i hårbunden og breder sig derefter til ansigt og i mindre grad til arme og ben.
Først opstår røde pletter, og i disse dannes små, vandklare blærer, der brister eller tørrer ind og danner sårskorper.

I løbet af de første 4-5 dage fremkommer nye blærer, og sygdommen plejer at være overstået efter 1 uge, men skorperne kan være længe om at falde af.

Der er ofte ret udtalt kløe, og kradsning kan give infektion i sårene.

Behandling
Der gives normalt ingen behandling for sygdommen.
Imod kløe kan anvendes zinklinement, som kan købes i håndkøb.

Om forholdsregler ved sygdomstilfælde
Der gælder særlige regler for gravide, som ikke har haft skoldkopper. Arbejdstilsynet oplyser om
dette.

Komplikationer
Personer med nedsat immunforsvar kan blive svært angrebet. Det gælder personer med hivinfektion, leukæmi og evt. personer i behandling med immunsupprimerende stoffer.

Skoldkoppevirus forbliver i kroppen, efter at sygdommen er overstået og kan på et senere tidspunkt blive årsag til helvedesild.
Denne sygdom opstår hyppigst hos voksne og viser sig ved et smertende
udbrud af blærer på et begrænset hudområde. Væske fra disse blærer kan i den første uge efter
fremkomsten indeholde virus og forårsage
skoldkopper hos personer, der ikke tidligere har haft
skoldkopper.

Smerterne kan bestå i længere tid. Helvedesild forekommer også hos børn.

Personer med nedsat immunforsvar kan udvikle meget udbredte udbrud (generaliseret Herpes Zoster). Disse tilfælde behandles bl.a. med antivirale midler.

Komme i institution
Når skorperne er tørret ind, er smittefaren overstået.

Læs denne vejledning, og informer personalet, hvis dit barn viser tegn
på lus. Lus (pediculus capitis) smitter meget og er meget generende for
den, der har dem. Det er oftest børn i alderen 3-10 år, der får lus. Tilfælde
med hovedlus optræder hele året, men der er flest i august til november
og februar til april.

Smitte
Hovedlus lever på mennesker helt nede ved hovedbunden i både rent og snavset hår.
Lus kan hverken hoppe eller flyve og spredes derfor næsten udelukkende ved direkte
kontakt mellem mennesker – fx hvis man sover tæt sammen, deler hue eller børste/kam.
Hovedlus kan leve op til 48 timer, hvis de kommer væk fra hovedbunden. Man kan ikke
blive smittet med luseæg, og hovedlus overfører ikke sygdomme mellem mennesker.

Smitteperiode
Fra smittetidspunktet til der ikke er levende lus i håret længere.

Forebyggelse
I hjemmet
• Undersøg barnet jævnligt – helst én gang om ugen og altid, når deres
kammerater har fået lus
• Giv besked til institutionen, skole og omgangskreds ved lusefund
• Har et familiemedlem lus, efterses hele familien ved kæmning
• Ved fund af lus skal der iværksættes en effektiv lusebehandling enten ved
kæmning alene eller ved et lægemiddelgodkendt lusemiddel og kæmning.

Hvad kan daginstitutioner/skoler gøre
• Informér alle forældre hver gang, der er konstateret lus hos et barn
• Kontrollér evt. om barnet er startet i behandling, når det møder op dagen
efter, at institutionen eller skolen har konstateret lus
• Tag emnet op på forældremøder, så forældrene kender deres ansvar
• Aftal evt. faste lusekampagner i årets løb – gerne efter ferier.

For yderligere vejledning se www.dpil.dk eller www.sst.dk

Symptomer

Inkubationstid
Når lus har bevæget sig fra et hoved til et andet, har man fået lus. Lusene lægger æg, der
udvikler sig til nye lus. Æg til æg-cyklus varer ca. 3 uger.

Smitte med hovedlus giver kløe i hovedbunden, men der kan gå flere uger, fra en person har fået lus, til det begynder at klø. Kløe er derfor en dårlig målestok for, om man har lus eller ej. Selv få lus kan give problemer. Mange lus eller hyppig smitte kan medføre sår eller
infektioner i hovedbunden.

Lusene kan ses i håret nede ved hårbunden, hvor de suger blod. En nyudklækket nymfe er
under 1 mm lang. Nymferne kan være vanskelige at finde. De voksne lus er 2-3 mm lange insekter, farven varierer fra gråhvid til meget mørk, og de kan bevæge sig hurtigt.

Lusene lægger deres æg på hårene helt nede ved hårbunden. Æggene er knap 1 mm store, hvidgule og fastklæbede til håret.

Æggene kan ligne skæl, men kan i modsætning til
skæl ikke trækkes af hårene med fingrene. Æg, som sidder mere end 1 cm fra hårbunden, er døde eller udklækkede æg. Lus og æg findes i størst mængde i nakken og bag ørerne.

Behandling
Behandling består af kæmning alene eller brug af lægemiddelgodkendt luseshampoo og
efterfølgende kæmning.

Kæmning er en effektiv, billig og uskadelig metode til at fjerne lus. Metoden kræver, at man er meget omhyggelig, og at kæmningen gentages hver anden dag i en periode på 14 dage.

Kæmmevejledning kan findes på Skadedyrlaboratoriets hjemmeside, www.phil.dk. En film om kæmning kan ses på www.farvellus.dk.

Resistens mod insektgiftene i luseshampoo er udbredt. Anvendes luseshampoo, skal brugsanvisningen følges nøje, og effekten skal kontrolleres.

For at sikre, at alle levende lus er døde, foretages efterfølgende kæmning.

Kun personer med lus skal behandles.

Kamme, børster, huer og lignende kan enten
lægges i sulfovand, vaskes i vaskemaskine, lægges i fryseren eller isoleres i 48 timer.

Forældrene har ansvar for forebyggelse og behandling af lus.

Personalet i daginstitutioner og den kommunale sundhedstjeneste er behjælpelig med råd og vejledning.

Lusemidler bør ikke benyttes af børn under 2 år uden lægens anvisning.

Komme i institution
Barnet må først komme i institution igen, når behandlingen er iværksat. Hvis personalet
opdager lus hos et barn, kan barnet ikke sendes hjem af den årsag.